Drømmen om vinmarkerne
Wine Advisor er i bund og grund skabt på en drøm om at bo i Frankrig. Ikke kun at bo der, men også at være vinpusher i verdens førende vindistrikter. Drømmen er kommet så vidt, at Søren Pedersen i dag har en fransktalende vinpusher ansat i Frankrig. Han bor i Dijon, et stenkast fra verdens bedste vinbønder og de historiske vinmarker i Bourgogne. Vi har af den grund vores daglige gang i Bourgogne. Jacques, som han hedder har i mange år været en god ven og er i dag firmaets mentor, omkring alt i Bourgogne.
Jacques har været 35 år i vinbranchen. Han er guld værd, når der skal opspores og findes nye vinbønder og vine.
Wine Advisor er startet som et opgør med volumen og supermarkedsvin
Søren Pedersen er oprindelig uddannet kok, har været køkkenchef og var en del af det københavnske michelin-miljø i 1990’erne. Kort efter årtusindskiftet valgte Søren at blive selvstændig. Først på restauranten, Det Gamle Mejeri, og senere med Norsminde Kro.
2007
Søren får konstateret slidgigt, og det medførte et karriereskift og et andet fokus. Han stoppede i køkkenet og kastede sig over vinen. Nogle gode venner i Alsace kendte en vinhandler i Bourgogne og introducerede Søren. Det blev grundstenen i Wine Advisor. Importen sker stort set kun til Norsminde Kro, samt et par andre restauranter som Søren var medejere af dengang.
2008
Bourgogne bliver udvidet til at omfatte hele Frankrig. Her har nogle af kollegerne meldt sig, og er begyndte at købe vin gennem Søren.
2010
Spanien er blevet mere interessant, og sortimentet udvides med spansk vin. Her er opskriften den samme, små gode vinbønder, som laver god vin til sympatiske priser.
2018
Wine Advisor bliver en realitet i den form, som vi ser i dag. Tidligere aktiviteter med et partnerskab i vin lukkes ned, og idéen bliver mere strømlinet.
Wine Advisor begynder med mere fokus på vinene fra Bourgogne. Kunderne er professionelle restauranter, man begynder så småt med lagersalg og salg til private. Tyskland og Østrig er også kommet med i sortimentet.
2021
Wine Advisor laver WA Fine Wine, som er en afdeling, som formidler topvine fra en lang rækker producenter, agenter og distributører i Europa. Her er tale om formidling af eksklusive vine i topkvalitet til gode priser. Vinene er ikke på lager hos Wine Advisor.
Wine Advisor ansætter en medarbejder i Beaune for at være i området og ikke mindst tæt på producenterne. Udvalget er allerede blevet bredere og bedre.
2023
Wine Advisor lancerer sin egen webshop. Denprimære grund er, at efterspørgelsen fra private har været i markant stigning det sidste år.